Fortælling: Karen, 61 år.

Den 13. januar 2010, nåede Karen bunden. ”Jeg kollapsede på stuegulvet efter at have indtaget en blanding af risolid, 1 flaske vodka og et par flasker vin. Jeg var helt kvæstet af sprit”. Karens mand og datter havde længe kunnet se, at Karens liv blev mere og mere styret af alkohol. Det var ikke første gang, at de havde forsøgt at spørge Karen, om det ikke var en ide at gå i behandling, men Karen havde indtil da negligeret problemet. ”Netop den dag nåede jeg bunden, og da min mand spurgte, om det var nu jeg skulle i behandling, svarede jeg ja, og det blev vendepunktet".

Livet i Luxembourg og Hongkong – alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. Det hele startede da Karens daværende mand fik job i udlandet, og Karen fulgte med. ”I de år blev alkohol en naturlig og almindelig del af min hverdag, uden at det dog på det tidspunkt udviklede sig til et misbrug. Dagene gik med private middagsselskaber, hvor der altid blev serveret vin, og besøg i private klubber, hvor jeg fik ”sjusser” ved poolen”.

Hjem til DK: Karen blev skilt og flyttede til Randers med sine to børn i 1989. ”Jeg fik job og passede det uden sygedage, men så snart jeg fik fri, skulle jeg hjem til mit alkohol! Det startede i det små med, at jeg skal have et glas vin eller to efter arbejde, indtil det accelererede til to liter vin om dagen. Her udviklede mit misbrug sig, og det blev til en afhængighed.”

Alkoholtabuet og forsøget på at skjule det over for familie og venner. Karen prøvede at skjule det over for familien. ”Jeg prøvede at skjule mit drikkeri ved at drikke, når jeg var alene hjemme, og hvis min mand var hjemme, sørgede jeg for at drikke steder, hvor han ikke opholdte sig, som fx i vaskeskuret. Når jeg var til familiesammenkomster, var jeg meget bevidst om at holde alkoholindtaget til et minimum og fx kun drikke et halvt glas, for derefter at drikke videre, når jeg kom hjem. Inderst inde, var jeg godt klar over, at de vidste, at jeg havde et alkoholproblem, men jeg ikke parat til at erkende det.”

Fyringen 2009. I 2009 ville Karens arbejdsgiver have, at hun flyttede arbejdssted til Skive, men det ville hun ikke, og hun blev fyret. ”Jeg kan huske, at jeg blev glad ved tanken om, at jeg nu kan pleje min alkoholafhængighed. Nu, hvor jeg gik fuld tid derhjemme, blev misbruget rigtig slemt med vodka, vin og drinks dagligt”.

Alkoholstoppet. Vendepunktet, den 13. januar 2010, fandt sted for lidt over seks år siden. Et fem ugers døgnbehandlingsforløb med et halvt års efterbehandling, og AA-møder 3-4 gange om ugen var opskriften på et ædrueligt liv for Karen. ”De to primære grunde til mit alkoholstop var for at overleve og forholdet til min mand, børn og børnebørn.

Livet efter alkoholstoppet. Karen har nu været afholdende i lidt over 6 år, og tager en dag ad gangen. ”Jeg gør kun ting, der er gode for mig. Jeg har tid til at læse en masse bøger, jeg går med mine hunde og jeg har fået et seniorjob, jeg holder af. Jeg føler også, at jeg har ændret mig. Jeg er blevet mere tålmodig, mere rolig og mere afklaret.