Åben rådgivning

I rusmiddelcenterets åbne rådgivning har du mulighed for at fortælle om dine bekymringer om alkohol og stoffer

I rusmiddelcenterets åbne rådgivning har du mulighed for at få en samtale af cirka en halv times varighed.

Er du i tvivl, om du har et alkohol eller stofmisbrugsproblem, kan vi hjælpe dig med at afklare dette. Du kan også få mere at vide om vores behandlingstilbud samt få råd og vejledning om problematikker, der knytter sig til alkoholforbrug eller stofmisbrug.

Efter den første samtale kan du beslutte, om du gerne vil i behandling, eller om du vil have lidt betænkningstid og vende tilbage.

Åbningstider for Åben Rådgivning: Mandag fra 9.30-12 og fra 13-16, tirsdag fra 9.30-12 og fra 13-14.30, torsdag fra 13-16 og fredag fra 9.30 til 12.00.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om Åben Rådgivning.