Online alkoholrådgivning

Online alkoholrådgivning Randers er et gratis rådgivningstilbud til mænd og kvinder over 18 år, der gerne vil have hjælp til at justere deres alkoholforbrug.

Fuld diskretion

Når du henvender dig, kan du forvente fuld diskretion. Vores to medarbejdere har tavshedspligt og videregiver ingen oplysninger til myndigheder eller nogen andre med mindre du har givet tilladelse.

Vi klarer det via skærm, mail eller telefon

Vi tilbyder mailkorrespondance, telefonsamtaler og videosamtale, så du behøver ikke at bruge tid på at møde op, men kan få rådgivning, der hvor du er.

Det er landsdækkende

Vores tilbud er for alle, som er i tvivl om deres forbrug af alkohol har taget overhånd og gerne vil have hjælp til at justere deres alkoholforbrug. Tilbuddet er landsdækkende, så uanset hvor du befinder dig kan du få hjælp af en professionel rådgiver.

Det er gratis

Vores rådgivning er gratis for alle uanset om der blot er tale om et par korte samtaler eller et længere forløb.

Send en mail eller ring

Hvis du er interesseret i at høre mere om tilbuddet eller starte i online alkoholrådgivning så kontakt os på telefonnummer 89157070 mandag til torsdag fra kl. 10-12 og igen fra kl. 13-15 eller på mail onlineraadgivning@randers.dk.